Snedkeriet

Gennemførte håndværkstraditioner

På vores snedkerværksted, der ligger i Sønderjylland, fremstiller vi hvert enkelt møbelelement med dedikeret grundighed efter stolte håndværksmæssige traditioner. Værkstedets snedkere arbejder altid målrettet på at skabe netop det personlige, skræddersyede køkken, badeværelse eller den garderobe, du går og drømmer om.

 

Eksklusive køkkenmøbler i massivt træ

Vi samler skufferne med smukke fingertap-samlinger og bygger dem  i massivt træ, der fx kan være teak, canadisk grå-elm eller amerikansk hvid-eg, som vi typisk olierer eller hvidolierer, hvilket giver træet en smuk dybde og en naturlig overflade, der er let for dig at vedligeholde.

Velegnede naturprodukter

Vi udvælger alle materialer individuelt, og som noget særligt arbejder vi også med naturproduktet linoleum som front på vores håndbyggede skabe. Fordi det er et naturprodukt, har det en god evne til at reparere sig selv, og så er det nemt for dig at holde rent. Uanset hvilke materialer du foretrækker, får du altid en håndlavet, original og individuel løsning hos os.